Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

El Reno mindesmærket

Distance kørt: 469 km  |  Start: Days Inn, El Reno, Oklahoma * Slut: Red Roof Inn, Dallas, Texas 

{zhgooglemap:071}

Årsagen til at vi i går valgte El Reno som endestation, ligger på en øde markvej i udkanten af byen.

3 små hvide kors og en stenomkranset lille plet med en skov af blomsterbuketter og ting af symbolsk værdi markerer det sted hvor 3 stormchasere og venner mistede livet.

En mindeplade med inskriptionen R.I.P.  TS (Tim Samaras)  PS (Paul Samaras)  CY (Carl Young) står bagerst. Forskellige effekter fra bilen ligger stadig som et symbol på tragedien.

Den 31. maj 2013 om aftenen blev en lille hvid Chevrolet Cobalt brutalt kastet rundt på dette sted af en usædvanlig voldsom sub vortex i El Reno tornadoen.

Inden i sad 3 meget erfarne stormchasere, kendt fra bl.a. Discovery Channel. De blev alle slået ihjel. Vi havde små 2 uger tidligere mødtes med dem på et motel i Pratt, Kansas og hygget et par timer over et par øl. Når man siger farvel er det altid med et "Stay safe & take care !". Det var også mine sidste ord til dem, den aften.

Fra venstre : Paul Samaras, Carl Young, Tony Laubach (ikke med i bilen d. 31/5-2013), Tim Samaras.

 

El Reno tornadoen var en ekstrem farlig tornado af flere årsager. Det er den største tornado der nogensinde er registreret med sine 4.5 km bredde. Mange chasere blev forrådt af cirkulationens størrelsen og troede at det "bare" var regnbånd der cirkulerede.

I yderkanten af cirkulationsområdet, var der flere endnu kraftigere såkaldte sub vorticies, eller suction vortices, altså små men ekstremt kraftige tornadoer i den store tornado.

Desuden ændrede den pludseligt retning mod venstre SAMTIDIGT med at den accelerede og voksede fra 1 km bredde til 4.5 km bredde. En dualpol doppler radar målte hastigheder i tornadoer på over 300 miles pr. time. Denne måling blev oprindeligt brugt som argument for at give tornadoen en EF-5 rating, men da EF skalaen pr. definition primært baseres på ødelæggelsernes omfang, måtte man ændre den til EF-3, da man ikke kunne finde EF-5 ødelæggelser. Dette er en af svaghederne ved EF skalaen.

Man har forsøgt at kortlægge sekund for sekund hvad der skete for Team Twistex, som teamet hed, bl.a ud fra fotos og video - deriblandt teamets egne optagelser. Noget tyder på at de selv er blev snydt af tornadoens enorme størrelse og atypiske bevægelse. En State Trooper har udtalt, at hun hørte deres sidste ord over radioen, og de bar præg at de godt vidste at de ikke ville overleve. Bilen blev fundet om aftenen i bakgear. Sæderne var lagt ned, som om de ville beskytte sig mod ting som kunne komme ind gennem vinduerne ved at ligge så lavt som muligt.

Det er mange grusomme omstændigheder omkring tragedien som jeg vil skåne læserne af bloggen for. Faktum er dog, at den eneste der blev fundet i bilvraget var Tim Samaras. Paul og Carl blev fundet ca. 500 meter fra bilen i hver sin retning. Begge forhjul var revet af og motoren blev fundet 800 meter væk. Alle sikkerhedsseler var spændt i bilen, også de seler der tilhørte Paul og Carl.

Dagen efter blev der iværksat en større eftersøgning, bl.a. initieret af mine venner Marc og Sharon Austin, efter personlige effekter som var spredt over et større område. Efter aftale med den farmer der ejede jorden fik man lov at gennemtrawle markerne. Det var en følelsmæssig hård opgave for Marc og Sharon som var meget nære venner med Team Twistex. En masse ting blev fundet, bl.a. de vigtige kameraer som måske kunne kaste lys over hvorfor det gik så frygteligt galt for Team Twistex. Still billed kameraer og videokameraer blev overdraget til familien uden at nogle - inklusive pressen - fik fingre i dem.

Gabe Garfield fra SPC fik efterfølgende lov af familien til at gennemse videooptagelserne og lave en slags tidslinie over forløbet.

-----

Vi fik en blomsterforretning i El Reno til at lave en lille blomsterkurv som vi kunne stille ved mindesmærket. Så kørte vi derud. Jeg havde besøgt stedet med Marc sidste år i august, men det var stadig med en klump i halsen at jeg gik derover og kiggede på de tre kors. Vi fik lagt vores kurv og stod et par minutter og prøvede at sunde os. Disse 3 fine fyre vil aldrig blive glemt og de døde mens de gjorde det de elskede : At stormchase.  Men deres skæbne ligger også som en kraftig påmindelse til os andre om at lige meget hvor erfaren og dygtig man er, er der altid en risiko ved det vi laver.  Og kan det ske for disse 3 vanvittigt dygtige eksperter, kan det i højeste grad også ske for os.

Da vi var var parate til at køre igen, kom der et tv crew fra NBC stationen KFOR Channel 4 i Oklahoma City. De var ude at skyde optagelser i området i forbindelse med årsdagen for El Reno tornadoen og ville lige se mindesmærket. De kunne fortælle at Tim Samaras rapporterede til tv kanalen nogle gange under tornadoudbrud. De blev fyr og flamme da de hørte at vi var stormchasere fra Danmark og øjnede straks en historie. Vi blev derfor spurgt om de måtte interviewe os.

Det kom der en rimeligt god reportage ud af, og den gik i luften samme aften i KFOR's sendeområde.

 

Derefter satte vi kursen sydpå. Vores gear skulle afleveres hos Marc og Sharon i Norman - et umiskendeligt og trist tegn på at vores eventyr for i år var ved at nå sin afslutning. Desvære var ingen af dem hjemme, så vi måtte aflevere cooleren med al udstyret i på deres veranda uden at sige farvel til dem. 

Derefter videre ned til Dallas. Vi havde glædet os som små børn til vores stam motel, Days Inn nord for lufthavnen, fordi vi vidste at der var en pool der var åben og godt fungerende internet.

Vores forventningens glæde blev dog erstattet af dyb skuffelse, fordi alt var booket på days Inn. Vi endte med at få værelser på Red Roof Inn omkring 500 meter derfra, et motel uden pool og et internet der ikke virkede.....

Vi slæbte vores ting op på værelserne og kørte derefter Kristinna ud til Grapewine Mills Mall det største indkøbscenter i Dallas. Det skulle hun ikke snyds for, synes vi.  Imsn hun shoppede, fandt Per og jeg en vaskehal, hvor bilen blev shinet op og støvsuget.

Men Kristinna endte med at snyde os, for hun er slet ikke til powershopping. Det var slet ikke hende. 

Sidste punkt var den traditionelle afskedsmiddag på Chili's. Traditionen byder at vi spiser Boneless Buffalo Wings, men som et symbol på mit nye sundere chaserliv, tog jeg en Chicken Ceasar Salad i stedet. Men selvfølgeligt med en El Presidente Margarita og et stort krus Sam Adams Boston Lager til.  Det var vemodigt at tænke på at vi skulle hjem dagen efter, men alt godt har som bekendt en ende.

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen.

Læst 2155 gange
Udgivet i 2014 Stormchase USA

Senest fra Thomas Dolmer Nielsen

Mere i denne kategori: « 29. maj 2014 31. maj 2014 »
Til toppen

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler