Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Som noget af det første kørte vi ud til "Home Depot" som lå Wichita's forretningskvarter. Vi var på udkig efter et GPS system, bestående af en modtager og software, til Kai-Asles laptop, som var den eneste med lader der passede til el-udtaget i bilen.
Vi vidste at vi ville få brug for det i dag, hvor vi regnede med at skulle chase på mindre landeveje i Kansas. Efter lidt problemer med installationen (jeg fandt efter lidt detektivarbejde ud af, at softwaren kun kunne installeres hvis der var engelske sprogindstillinger) fik vi det op at køre. Kursen blev derefter sat mod sydøst Kansas, hvor SPC havde et Slight Risk.

GPS systemet bestod sin prøve, da vi på et tidspunkt kørte på en "County Road" på vej efter en god horisont.
De fleste landeveje i Kansas ligger i et grid, som ligger i østlig-vestlig retning og nordlig-sydlig retning med nøjagtig samme afstand på 1 mile.

Der skete bare ikke noget med vejret. Selvom både varmen og fugtigheden var til stede, ville atmosfæren ikke samarbejde idag. Vi var i kontakt med en anden vildtvejrsentusiast via mobil i Danmark, som gav os informationer om hvor skyerne med potentiale lå henne, men enten var det for langt væk, eller også nåede de at dø ud før vi kom til dem/de kom til os.

I Byen Coffeyville holdt vi ind på parkeringspladsen foran et Super 8 Motel for at gå på nettet. Vi lagde mærke til en anden SUV, hvori der sad 2 fyre med laptops. Der skulle ikke meget fantasi til at gætte hvad de foretog sig, så vi præsenterede os som Stormchasere fra Danmark. Det viste sig rigtigt nok at de også var stormchasere og de kom fra Schweiz. De havde været der et par dage længere end os og skulle være i USA en måned. De var begge meteorologer og havde adgang til data (modeller) som vi ikke havde. Derudover havde de et par sæsoners erfaring, idet de havde været på chasing i USA flere gange før. Vi benyttede derfor lejligheden til at få deres input til situationen de næste dage.

Mens vi snakkede sammen, var der en tordencelle under udvikling i Springfield, på den anden side af statsgrænsen i Missouri - ca. 2 timers kørsel væk. Vi observerede den et stykke tid, og besluttede så at give den en chance. Vi kørte mod øst, og vi vidste godt at vi ikke ville have mulighed for at tjekke radarbilleder osv. før ca. 1 time efter, pga. at der ikke lå nogle moteller, hvor vi kunne "låne" trådløst internet. Da vi endelig fik mulighed for det, var cellen gået i opløsning og vi kunne lige så godt vende om.
En sådan situation kaldes i chaserkredse for et "bust".
Vi kom tilbage til Coffeyville, og bookede værelser på Super 8 motellet. Vi håber på lidt nattetorden, igesom igår. Fugtigheden ligger her kl. ca. 2300 på 83% og temperaturen er ca. 25 grader. I øjeblikket tordner det ironisk nok kraftigt i Springfield.

Læst 1486 gange
Mere i denne kategori: « 21. maj 2006 23. maj 2006 »

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler