Jeg ankom ved Trepileporten ved 7:30-tiden, en smule senere end ønsket. Det var frostvejr - omkring 5-7 graders frost og næsten ingen vind.
Undervejs mod slottet, i det tiltagende morgengry, kunne jeg høre de forskellige hjortearter i krattet slå deres gevirer, enten mod hinanden eller mod træer. Det gav en karakteristisk "klak-klak" lyd. Jeg mener det er for sent til at de kæmper, idet brunst-tiden er overstået og for tidligt til at de "fejer" geviret - det plejer først at være når solen får magt i sen-vinteren.



