Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

10. maj 2010 - Et spørgsmål om minutter...

 


Rute : Enid  - Enid

Distance : 776 km

 


Der var lagt i ovnen til et brag af en tornadodag i Oklahoma og Kansas. Prognoseværdierne sprang næsten skalaen og alle havde forventninger til et tornadoudbrud af de helt store.
Vi vågnede op til gråvejr, støvregn og temperaturer på omkring 15 grader - ikke lige det man forventer med en tornadodag. Men det var helt efter planen. Skyerne ville opløses i løbet af dagen fra vest og temperaturen ville stige.

Det tyske chaserhold var også parate...

Efter en kort tur i Wal-Mart kørte vi vestpå. Skydækket var begyndt at tyndes ud og temperaturen steg hastight. Vi var dog kun kommet 30 km ud af byen, før vi opdagede at vi ikke havde internet. Og hvad værre var : Vi havde heller ikke Baron Mobile Threatnet. Vi var derfor praktisk talt blinde hvad angår radar. Vi besluttede os derfor for at køre tilbage til Enid og tjekke radar og satellitfotos for evt. begyndende konvektion. Tilbage i Enid og netdækningen, opdagede vi celler i det sydøstlige Kansas, og et par stykker lidt sydøst for Enid. Den første var begyndt at se sund ud, mens den anden som lå lidt bagved, lige var poppet op. Nr. 1 lå længst væk, mens nr. 2 havde kurs lige mod os. Den gyldne regel i stormchasing, er at man ikke skal panikke og kører efter den første og bedste storm der popper op. Derfor ventede vi et par radarscans (ca. 11 min) før vi kunne konstatere at storm nr. 2 ikke udviklede sig. Vi valgte derfor storm nr. 1 selvom det krævede en køretur på omkring 50 km. Vi kom igen ud i det "døde" område, men havde nu trods alt Baron Mobile Threatnet. Allerede på omkring 10 km. afstand så den imponerende ud.

Vi kom til et kryds hvor vi skulle mod nord. Her holdt ca. 10 andre chasere, spottere og lokale og observerede bagenden af supercellen. Vi stoppede også op og så hvad der lignede rotation i skyerne.

Der var et kraftigt nedbørsfelt tilknyttet cellen og der blev observeret store hagl.

Vi vidste at supercellerne ville race afsted med 50-60 knob, så vi var desværre kommet lidt bagefter da vi kørte videre. Men det skulle vise sig at være held i uheld, for havde vi været hurtigere var vi måske blevet ramt af de store hagl vi fandt langs vejen...

IMG_8820_DxO_raw

IMG_8829_DxO_raw

Længere fremme så vi skader der kunne være fra en tornado, men også straight line wind. Over en strækning på et par kilometer var el-masterne væltet og træer var knækket...

En chaser havde fået smadret alle ruder og en anden bagruden.

Politiet var alle steder. De fulgte ligesom os med supercellen og observerede koncenteret himlen.

På et tidspunkt blev vi overhalet af Reed Timmer i "Dominator" (han gav os "thumbs up" da han kørte forbi) og TIV2. TIV2 så vi i øvrigt senere et af de sædvanlige steder : I vejkanten med mekaniske problemer...  :-)

På vores scanner hørte vi spotterrapporter om en tornado ved Pawhuska, vi var 20 km fra byen på det tidspunkt. 5 minutter efter blev der observeret en anden tornado ved Bartlesville lidt længere østpå. Vi var stadig for langt væk. Himlen var truende og nedbøren meget kraftig.

Vi erkendte at denne supercelle havde fået for stort forsping og at vi ikke ville kunne nå den. Vi koncenterede os derfor om en anden der lå lidt længere mod sydvest. Den ville ramme Sedan i Kansas med dens nuværende kurs. Vi beregnede at vi ville have en rimelig god chance for at nå derop før nedbøren ramte os.

 

Vi nåede det næsten, men cellen var svækket betydeligt så vi fik kun kraftig regn og gusts på vejen derop.

 

Vi lå efterhånden på bagkanten af det lineære system, som supercellerne havde ændret sig til. Der kom ikke mere op fra syd. Kun øst for Oklahoma City lå stadig en "god" supercelle. Men der var alt for lagt derned. Vi besluttede os derfor at stoppe for idag. Vi satte kursen mod Enid igen, da det lå ganske godt i det slight risk område der er ude for imorgen.

Det er selvfølgeligt skuffende ikke at se en tornado på en high risk dag, men det trøster mig trods alt at vi havde valgt den rigtige celle. Vi lå hele tiden nogle få minutter bag de steder hvor der blev dannet tornadoer, så skal man endeligt lære noget af dette her må det være ikke holde så lange foto-pauser på de hurtige systemer. Vi holdt en del pauser i dag for at fotografere, så havde vi været hurtigere så måske.
Så alt i alt var dagens mest adrenalin-pumpende øjeblik, det tidspunkt da Kai-Asle undveg en ko på afveje med få cm. på highway'en med 110 km/t. Vi har efterhånden desværre taget livet af et par dyr på den konto, men en at ramme en ko med 110 km/t var vi nok ikke sluppet godt fra...

Desværre har en tornado der bevægede sig på langs af Interstaten I-40 omkring Oklahoma City kostet 5 menneskeliv ved et truck-stop. Der er også rygter om at chasere skulle være involveret i en tornadorelateret hændelse, men det har jeg ikke kunne finde yderligere oplysninger om.

 

Se tidligere blog-indlæg her : 2010 stormchase i USA.

De fotos jeg lægger op på siden vil være vandmærkede. Hvis du ønsker en kopi uden vandmærke (evt. til mediebrug), så kontakt mig på : e-mail

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at skrive en kommentar under denne artikel eller lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.

Læst 1543 gange
Mere i denne kategori: « 9. maj 2010 11. maj 2010 »

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler