Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

>>From: Sarah Austin
>>To: xxxxxxxxxx
>>Subject: Storms-Tornado
>>Date: Mon, 29 May 2006 00:39:52 -0700 (PDT)
>>
>> Jesper,
>> I tried to e-mail this to you a couple of days ago, but I
>> don't know if it went through.
>> I wanted you guys to know we checked out the area for damage.
>> It took us about 2 hours to find the right area, but we found it.
>> There was damage in 2 towns-Troy and Reeves. A lot of trees were
>> blown over, some in people's yards and some on their houses.
>> Several telephone poles were thrown about 100 feet. Many power
>> lines were down. A lot of corn stalks were thrown everywhere.
>> We spoke to a man who lives in that area. He had been working
>> all morning with his son trying to move trees that fell in the
>> road. He had many trees blown over in his yard, a lot of his
>> fences were messed up, and the barn next to his house had a wall
>> missing. He said at 11:00 pm, the power went out(of course that
>> was when we saw the transformers blow). Then he said a tornado
>> came next to his house.
>> We will send you pictures and video so you will have proof.
>> We have seen a couple of good storms since then, but no
>> tornados yet. It seems our good luck has gone back to Denmark.
>> Hope you made it back ok.
>> Talk to ya soon. I want to know the reaction of the two guys
>> who wouldn't meet up with you when they see your pictures.
>>
>> -sarah

Nedenfor følger de videocaptures, som vi har modtaget fra Warmsector.com :

 
 
 
 
 
 
 
Det betyder altså at de vi så var en tornado, og at SPC burde have sendt en warning ud samt efterfølgende en storm report. Ud fra skaderne som er beskrevet ovenfor, vil jeg vurdere at det vi har set var en F0-F1 på Fujita skalaen.
Da vi havde taget afsked, kørte vi mod sydvest. Ca. 60 miles senere passerede vi Memphis og det var naturligtvis fristende at tage en afstikker forbi Graceland, men vi ville gerne nå så langt som muligt den dag. I Arkansas kørte vi forbi både Little Rock og byen Hope, som er tidl. præsident Clintons fødeby. Vi nåede Texas ved grænsebyen Texarkana sent om eftermiddagen, og besluttede os for at komme så tæt på Dallas/Fort Worth området inden vi stoppede for natten. Vi fandt en Super 8 med pool i Greenville, ca. 40 miles uden for Dallas. De var så flinke at lade os tjekke ud kl 12, så vi kunne ligge lidt og slappe af ved poolen næste formiddag.

Dette var dog ikke registreret, så da vi næste formiddag kl. lidt over 11 forsøgte at komme ind på vores værelser, virkede vores keycards ikke. Receptionisten bag skranken var blevet afløst om morgenen, så der var en del diskussion med afløseren før han åbnede for dem igen. Da vi senere tjekkede ud, var han dog en stor undskyldning og beklagede meget misforståelsen.
Med kun 40 miles til Dallas/Fort Worth havde vi rigeligt med tid. Vi valgte derfor at køre gennem downtown og se lidt af den gamle del af byen. Vi havde det ikke så godt med at efterlade vores bil med alt bagagen, men vi fandt hvad vi selv mente var et rimeligt sikkert sted, nemlig ved siden af en politiets parkeringsplads.
 


Men med temp. der nærmede sig 30 grader og høj luftfugtighed, opholder man sig ikke gerne uden for bilens airconditionerede miljø i længere tid af gangen, så det var en kort tur. Et par lokale gav os pænt hånden og ønskede os velkommen til Dallas, da vi fortalte hvor vi kom fra.


Vi kørte til et Super 8 tæt på lufthavnen og bookede værelser til den sidste overnatning. derefter tog vi på shoopingtur, først i Irving Mall og derefter i Grapevine Mills Mall - det sidste er et megastort shoppingkompleks med flere hundrede butikker. Sammenlignet med danske priser var næsten alt billigt. Bl.a. kunne et par Levis jeans erhverves for $17. Vi shoppede så meget at vi var nødt til også at købe en taske hver, ellers havde vi ikke plads til at få det hele med hjem. De obligatoriske cowboyhatte måtte vi da også have med. De gjorde stor lykke ved hjemkomsten...

Næste dag var det så rejsedag. Vores flyforbindelse fra Dallas til Atlanta afgik kl. 9, så vi var tidligt oppe. I Atlanta havde vi næsten 6 timers ventetid før vores Boeing 767 lettede for at bringe os helt hjem. De blev bl.a. blev brugt på at se "The Aviator" på Jespers Laptop.
De 9 timers flyvetur gik pinefuldt langsomt. Selv ikke "King Kong" (i en pinligt redigeret, nedbarberet og censureret version), kunne formå at få tiden til at gå hurtigere. Nu ville man bare hjem...
Jeg småblundede lidt undervejs, egentlig søvn fik jeg ikke meget af, selvom mine 2 rejsekamerater påstår at de hørte snorkelyde fra min plads...

I Kastrup fik jeg en super velkomst af min vidunderlige kæreste Maj-Britt og mine 2 dejlige børn Christian og Maria. Det var skønt at se dem alle 3 igen. Det var også tid til at sige farvel til mine 2 rejsekammerater, Kai-Asle og Jesper. Tak for en god tur, drenge !


Det været et fantastisk eventyr at være afsted på den måde vi var. Vi kendte næsten aldrig morgendagens destination. Kun vejret bestemte hvor vi skulle hen. Den gav os en frihed som var ... befriende, uforpligtende og spændende. Vi kunne være i New Mexico den ene dag og i Nebraska et par dage efter. I flot dybblå himmel den ene dag og mørke stormskyer den anden.

Normadetilværelsen hvor man bryder op hver morgen og drager videre har dog også sin pris. Man når aldrig at falde helt til noget sted. Der var flere steder, bl.a. Santa Fe i New Mexico, hvor jeg godt kunne tænke mig at have tilbragt mere tid. Vi ankom med meget få undtagelser til motellet sent om aftenen og tjekkede ud tidligt om formiddagen. For mit eget vedkommende, var en nattesøvn på 5-6 timer mere reglen end undtagelsen, og folk som kender mig ved at det er for lidt. Og har man set et motelværelse, har man set dem alle. Se nedenstående fotos...


Samlet tilbragte vi flere timer i bilen end på motel. Vi kørte 7500 km, kørte gennem 9 stater (måske var det 11, jeg kan ikke helt huske om vi kørte gennem Illinois og Kentucky da vi chasede den 25/5) ) og levede af fastfood og sodavand. Min McDonald kvote er opbrugt for de næste par år og mit kolesteroltal er sansynligvis eksploderet...

Vi lærte mange ting, som fremtidige danske stormchasere kan få gavn af.

Vi lærte hvor vigtigt det er at overnatte på et motel med en ordentligt fungerende internetadgang. Når man kl. 02:30 for 28. gang er blevet smidt af internettet under upload af sin blog, er man rimeligt frustreret. Eller når man sidder og venter i 5 min. på at få SPC Convective Outlook frem på skærmen.

Med det begænsede antal timer man reelt opholder sig i et motelværelse, vil nogen måske sige at det så er ligegyldigt hvordan standarden er. Eller om man sover alene eller deler et værelse. Vi valgte den luksus ($50-$55 + skatter - lidt mere i weekenden) at betale lidt ekstra og få vores eget værelse på et rimeligt middelklasse motel (Super 8, Comfort Inn, Ramada). Om det er fordi vi (Kai-Asle og undertegnede) er blevet gamle og magelige skal være usagt, men det var i hvert fald dejligt ikke at være nervøs for om bilen stod der næste dag, og at vågne op i et værelse uden "bedbugs" til en kop friskbrygget kaffe på sin egen kaffemaskine med Weather Channel kørende i baggrunden. Når man sidder sammen 12-18 timer i bilen hver dag er det også rart med lidt privatliv ind imellem, lige meget hvor godt man svinger sammen indbyrdes.

Der er sjældent tid til at spise et egentligt måltid når chasen er på sit højeste. Derfor kan man med fordel sørge for at forsyne sig rigeligt ved motellets morgenbuffet (hvis den har en sådan). Mht. til frokost kan man som regel købe premade sandwiches af rigtigt god kvalitet. De koster $3-$4, så det kan ikke betale sig at købe brød og pålæg for selv at lave dem. Sodavand får man nærmest kastet i nakken, så billige er de. Vi købte en af de første dage en køletaske i et Wall-Mart supercenter. I de fleste supermarkeder kan man købe en pose is til ca. $1½. En pose kan holde sodavand og mad koldt en hel dag.

Starbucks Coffee's fillialer kan man finde ved hjælp af "Delorme Street Atlas USA" (som VVK har indkøbt). Det opdagede vi desværre først 2 dage før hjemrejsen...

Under en chase er det et helt klart krav at man har adgang til data undervejs. Tricket med at køre ind på et motel's parkeringsplads er ikke holdbart når chasen er igang. Så har man ikke tid til at lede efter wifi hotspots.
Løsningen er enten at få data via sin mobiltelefon, eller anskaffe Baron Threatnet systemet.
Det første (mobildata), kan volde problemer for udlændinge, idet telefonselskaberne ofte kræver at man har en US-adresse for at tegne abonnement. Vi havde ikke tid til at undersøge dette nærmere, men vi ved at man kan købe taletidskort - om dette også er til mobildata vides ikke. Der findes forskellige stykker software, f.eks. "Swiftwx", der kan anvende disse "rå" data og præsentere forskellige former for output. Vores chaservenner fra Mississippi brugte dette program, og indtrykket var at det var et stærkt program. Men svagheden er at det kræver mobildækning, som desværre ikke findes alle steder når man kommer nordpå.
Det andet (Baron Mobile Threatnet), er et satellitbåret system. Det består af en antene, en databoks og software. Med ca. 5 min's forsinkelse bliver der udsendt radarbilleder og warnings fra en geostationær satellit. Via antennen og databoksen, kan man få dem vist ved hjælp af softwaren. I softwaren ligger der også kort- og geodata, således at man kan få dem vist med et landkort som baggrund. Man kan zoome ind og ud i billedet, og forskellige stormparametre (skyhøjde, lyn, MSC, TVS, shear m.m. ) kan hentes frem. Der er dog ikke helt så mange parametre som med "Swift". Systemet kræver en engangsinvestering på ca. $900 samt et månedligt gebyr på omkring $90.

Vi så som bekendt begge løsninger i praksis, og jeg vil nok foretrække Baron Mobile Threatnet på trods af prisen.

Vi mødte mange søde, hjælpsomme og gæstfrie mennesker og vi følte os meget velkomne i det relativt lukkede forum af chasere som det nu er. Vi lagde ikke skjul på at vi var usikre og nybegyndere. På den anden side havde vi teori og baggrundsviden iorden, hvilket signalerede at vi tog dette her seriøst og vidste hvad vi snakkede om. Jeg tror det var denne kombination af respektfuld og en smule ydmyg fremtoning der gjorde at de tog så godt imod os.

Nu er det blevet hverdag igen, og den daglige trummerum er igang. Kontrasten til de sidste 14 dages eventyr er stor.
Det er klart at en tur som denne kommer til at fylde meget de næste måneder : Alle skal høre om hvordan det er gået, der skal kigges foto igennem, der skal redigeres videooptagelser og en form for "highlight" video skal produceres.

Men bagefter vil turen stadig ligge som et dejligt minde. Jeg fik opfyldt min drøm og jeg føler mit liv er blevet beriget af denne oplevelse.

Læst 1666 gange Senest ændret fredag, 27 marts 2015 09:02
Mere i denne kategori: « 26. maj 2006

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler