Udskriv denne side
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Dagen startede med at Jesper modtog en pm (private message) fra de stormchasere fra Florida, som han har skrevet med nogle gange). Som man kan se af deres hjemmeside (www.warmsector.com ) har de en fed form for humor, som ligger meget op af den danske. Vi synes derfor det kunne være sjovt at møde dem på et tidspunkt. Vi havde dagen i forvejen skrevet et indlæg på stormtrack.org om at vi befandt os i Columbia, Missouri, og skæbnen skulle altså at de også overnattede i byen. De havde læst vores indlæg, og vedlagde deres telefonnummer i en pm til Jesper. Warmsector består af tre søskende, Paul, Sarah og Marc, samt Sharon som er kæreste med Marc. De tager hvert år på en "familiechase" og har efterhånden oplevet lidt af hvert.
Kl. ca. halv 10 bankede det på min dør og uden for stod Paul. De tre andre var på et hotel i en anden del af byen. Vi aftalte hurtigt, at eftersom vi stort set var klar til at tjekke ud, skulle vi følge med ham tilbage og hilse på de 3 andre.
De boede lidt mere spartansk end os; 4 i et værelse og hotellet var af en lavere standard end vores. Vi fik hilst på de 3 andre og de virkede fantastisk sympatiske alle 4.
 


De viste os deres highlight video fra 2005, som var fyldt med morsomme indslag og flotte stormsekvenser. Vi tog derefter ud og fandt noget frokost hos "Show-Me", en noget alternativ fast-food restaurant. Da vi havde spist skulle vi lige se deres Baron Mobile Threat Net system (et satellitbåret varslingssystem, som via en antenne, en lille boks med elektronik og noget software sender radarbilleder, warnings etc. til ens laptop. Det er hundedyrt, men en fantastisk hjælp når man er i marken, idet man altid har forbindelse) og så skulle vi videre mod Oklahoma. Det var under demonstrationen af Baron systemet, at Paul opdagede 4 storme der lå over det sydlige Missouri.

De havde ikke været nogen indikationer af, at der skulle komme storme så (relativt) tæt på (ca. 350 miles), men nu var situationen en anden. Warmsector ville gerne chase den, og vi overvejede situation et lille øjeblik og besluttede så at køre med. The chase was on ! Vi kørte straks vestpå mod Illinois. Omkring St. Louis røg vi ind i nogle frustrerende bilkøer pga myldretiden.

Syd for St.Louis kunne vi begynde at ane skykonturene i horisonten.

De så meget lovende ud. Der lå flere celler ved siden af hinanden, hvilket også kunne bekræftes af Baron systemet.
Omkring Sikeston fik vi kontakt med den første celle. Cellen bevægede sig mod øst, og vi kom ind foran den fra nordsiden. Igen var det en fantastisk fornemmelse at se sollyset blive fortrængt af næsten tusmørke.

Vi kom igennem et nedbørsfelt med kraftig regn og mindre hagl. Det var ikke "baseball-sized hail", men larmen fra haglene på bilen, fik os alligevel til at juble højt.

Paul fik os rundt om cellen, så vi kunne observere cellen fra den nedbørsfrie sydside. Vi kørte ind på et truck-center uden for Sikeston.

Vi kunne se en begyndende wall-cloud med en smule rotation, men det blev ikke til mere. Vi trak os lidt længere tlbage for at se skystrukturen på afstand, og vi fik nogle fantastiske fotos. Det var nu begyndt at tordne med CG'er og kameraet blev sat på tripod.

 

Paul opdagede på Baron systemet, at cellen vi observerede havde opslugt en nabocelle og var blevet endnu større Der var 2 andre celler, som stadig så ud til at udvikle sig. Fantastisk. Det var efter mørkets frembrud, der var ikke mere solopvarmning, så cellerne havde fået deres eget liv så at sige. De levede af den fugtige og hede luft der var tilbage (Det var 90 F = ca. 30 grader C og dugpunktstempen lå på langt over 60 grader) og havde skytoppe over 55000 fod. Vi kunne mærke hvordan updraften sugede luften ind mod sig - helt vildt.... Vi havde et kort pit-stop på en tankstation. Ca. 100 meter fra os stod en mast på omkring 50 meters højde. Kablerne som holdt masten på plads, sydede og knitrede, og langs kablerne løb der små gnister. Luften var simpelthen ladet med elektriciet. Wov! Vi regnede ikke med at dette var et godt tegn, så vi fortrak længere sydpå. Det var nu næsten mørkt og lynene oplyste uafladeligt himlen. Warmsector-teamet kunne se på Baron systemet at cellen nu også havde opslugt de 2 andre mindre celle, og at det nu var en aflang stor supercelle. Den viste ikke tegn på svækkelse, tværtimod. Vores NOAA weatherradio kom med jævne mellemrum med alarmer. På et tidspunkt var der 1 tornado warning, 1 tornado watch og 3 severe thunderstom warnings + et flash floood watch igang på samme tid for de counties der lå i vores nærhed. For at tage nogle lynfotos, kørte vi lidt længere sydpå igen. Vi nærmede os efterhånden grænsen til Tennessee. På en øde vejstrækning stoppede vi op for at tage lynfotos, indtil stormen igen tvang os til at fortrække. En jerbaneoverskæring kom pludseligt i vejen. Et godstog med flere hundrede vogne blokerede for vores rute. Imens vi ventede, kom stormen nærmere og nærmere. Lynene begyndte at slå ned omkring os, og situationen blev så småt kritisk. Da togstammen endeligt var passeret kunne vi komme på sikker afstand igen. Paul ledte os rundt så vi kunne se stormen fra nord. Mens vi holdt i vejsiden stoppede en betjent fra det lokale politi og ville høre hvad vi mente om situationen. Warmsector forklarede ham at der kunne ses flere nedhængende skyformationer, som muligtvis kunne være wall clouds. Bagefter forklarede de os, at det lokale politi næsten altid tager imod chaseres vurderinger og ekspertice med kyshånd, fordi de sjældent ved noget som helst om storme, og ofte er meget utrygge. I parantes bemærket, blev dette område ramt i forbindelse med outbreaket i marts 2006. Så er der jo ikke noget at sige til at betjenten var nervøs...


Grænsen til Tennessee var nu passeret. Vi gjorde holdt på en bro over Interstaten. Der var en flot udsigt over stormen som konstant blev flot belyst af lyn. Der var en kraftig outflow (nedsynkende luft fra toppen af supercellen) på omring 10 sekundmeter. Det underlige var at den var forholdsvis lun.
Pludsligt kom der et mindre lysglimt nede ved jorden langt ude i horisonten.

 

 

Det var svært at skelne mellem lynene. Men vi vidste hvad det var : et "powerflash" - dvs en transformatorstation der var eksploderet. Dette ses tit i forbindelse med tornadoer og kratige straight-line winds. Opmærksomheden blev nu ekstra skærpet.

Kai-Asle og jeg må have filmet det samme område, for lige pludseligt sagde vi i kor noget i retning af : "Hey, er det ikke..." og så kiggede vi på hinanden og derefter ind i videokameraet igen. Og så sandeligt. Fjernt i horisonten kunne man - når et lyn oplyste et bestemt område under skyen - se en tornado.

 

 

Jeg havde sat mit videokamera på Nightshot, så jeg kunne tydeligt se den roterende søjle. Man kan også se et hook-echo på radarbillederne. De andre var blev tilkaldt af vores ophidselse, og Paul, Marc, Sarah og Sharon kunne alle bekræfte hvad Kai-Asle og jeg havde set. Paul og Marc er begge uddannede og certificerede "Severe Weather Spotter" (En vejrspotter i USA, er en person der har gennegået træning i vejrobservationer fra vejrtjenesten. Han/hun er godkendt til at komme med observationer omkring severe weather. Når der er optakt til severe weather, aktiveres et helt korps af spottere, som placeres på forudvalgte steder, og skal komme med løbende meldinger omkring vejrets til vejrtjenesten), så de ved godt hvordan en tornado ser ud når de ser en. Paul havde kun nummeret til vejrtjenesten i Jacksonville, Florida som han hører under. Han opgav sig spotternummer og indrapporterede observationen. De lovede at viderformidle informationen til den lokale vejrtjeneste. Vi forventede derfor at høre vores weatherradio komme med en warning kort tid efter, men det skete ikke. Det kan enten være fordi at beskeden aldrig kom videre fra Jacksonville eller fordi vejrtjenesten i Tennessee ikke tog den seriøst. Den varede også kun i få minutter, så gik den i opløsning eller blev rain-wrapped. Det er ikke til at sige hvor kraftig den var, idet F-skalaen jo som bekendt er baseret på omfanget og karakteren af ødelæggelserne. Det var helt vildt fedt endeligt at have set det vi var kommet efter. Sarah spurgte om vi stadig var friske på at chase videre. Supercellen viste stadig ingen tegn på svækkelse, så der var stadig chance/risiko for tornadoer. Vi svarede naturligtvis ja.
Kort tid efter blev vi igen flyttet til et nyt omåde syd for den nu gigantiske tordencelle. Lyn frekvensen blev hele tiden højere og højere. Vi fandt et sted hvor vi kunne se horisonten og tage lynfotos. Det var uhyggeligt at vide, at derude et sted var alle betingelserne til stede for at danne en tornado, og hvis det skete ville vi kun se den hvis den blev oplyst af et lyn. Det gjorde at jeg hele tiden afsøgte horisonten og jeg tror de andre havde det på samme måde.
Ved 3-tiden var vi efterhånden trætte og sultne. Vi var nu i nærheden af Jackson, Tennessee og besæluttede at finde et motel og noget fastfood der. Vi havde tidligere sagt, at som tak for hjælpen og fordi vi måtte chase med dem, ville vi giv middag til warmsector-teamet. Nogle spiste burgere, andre spiste morgenmad men vi var alle trætte. Udenfor var det skybrud og det lynede konstant 4-5 gange i sekundet. De var som om supercellen lige ville give os de sidste skud i bøssen. Det var som taget ud af en hollywood film. Jesper, som kørte bilen, opsummerede situationen meget godt da han sagde : "Hvor er vejen - jeg kan ikke se vejen...".
De første 2 moteller vi prøvede havde ikke internetadgang, så vi måtte hen på "Microtel" før der var held.

Vi sluttede af med en øl og var enige om at dette var en dag der ikke ville gå i glemmebogen lige med det samme. Selv warmsector-teamet synes det var en særdeles heftig oplevelse - og de har altså oplevet lidt af hvert.
Bloggen måtte vente, men ringes hjem skulle der. Jeg savner kæresten og børnene derhjemme og ville ønske at de kunne opleve alt det sammen med mig. Måske en anden gang. Jeg håber i hvert fald ikke det er sidste gang jeg oplever dette.
Kl. lidt i 5 kunne jeg så slukke lyset. Det havde været en vild dag. Vi havde chaset siden kl. 3 om eftermiddagen. Udenfor lynede det stadig, på 11. time...

Se et videoklip fra dagens chase (Fylder 192 MB !)

 

 

Læst 1631 gange Senest ændret fredag, 27 marts 2015 09:24

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler